Dig, Mig og Ollerup

10-10-2024

Dig, Mig og Ollerup er en aktiv dag for alle i Ollerups lokalområde den 26. OKTOBER på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Dagen laves i samarbejde med Ollerup Gymnastikforening, Vandhund Sydfyn samt højskolens projekt-elever.

Det er et velgørenhedsarrangement til fordel for BROEN Danmark. BROEN er en organisation, der hjælper udsatte børn og unge til en aktiv fritid, derfor er d. 26. oktober fra 13-17 en dag fyldt med aktiviteter og samvær. Aktiviteterne vil favne alle aldre med forskellige niveauer og en fælles BINGO-afslutning i spisesalen.

Der vil være aktiviteter i springcenteret, svømmehallen samt spinning, løb, fitness, CrossGym, parkour og dans.

Vi håber at alle vil komme og deltage til dette GRATIS arrangement, så vi sammen kan puste liv i eventet, og støtte den gode sag.

Det vil også være muligt at tilmelde sig til fællesspisning med hygge og snak, hvor overskuddet vil gå til Broen Danmark.

Tilmelding via begivenheden: Klik her!

 


Vores samarbejdspartnere